 |
|
 |
 |
Kommer bjerget ikke til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget... Grønkjær tog til London for at se Strapping Young Lad live og snakke med en af den ekstreme rockmusiks helt store personligheder, frontmanden Devin Townsend.
EVIG DAG I LONDON
Ikke langt fra Londons centrum ligger bydelen Highbury og et lille spillested
kaldet The Garage, som fredag d. 12. juni 1998 skulle danne ramme om en af de
største musikalske oplevelser for undertegnede. Kun et band af Strapping
Young Lads live-kaliber kan få mig til at rejse rundt i Europa som en
anden idiot for at se så mange forestillinger som muligt. Og netop denne
optræden i London skulle blive noget helt specielt. Der var lagt i ovnen
til et voldsomt sæt indeholdende både S.Y.L. og Ocean Machine materiale...
Men inden da skulle jeg for tredje gang i dette magasins historie interviewe
guitarist, sanger og idemand, Devin Townsend. Og de af jer, der ikke i forvejen
har det store kendskab til manden og alle hans bedrifter, rådes til i
det mindste at hive fat i Metalized nr. 30 og læse S.Y.L. interviewet
deri.
Siden S.Y.L.'s "City"-album er der sket myriader af ting. For det
første startede Devin sit eget pladeselskab Hevy Devy Records, hvorefter
han med sideprojektet Ocean Machine udgav pladen "Biomech" i Japan
sidste sommer. I starten af i år udkom "Biomech" så på
licens til USG i Europa, og i læsende stund skulle den også være
tilgængelig i USA via Century Media. Derudover har manden turneret heftigt,
hvilket har resulteret i det aktuelle S.Y.L. live-album "No Sleep 'Till
Bedtime", optaget i Melbourne, Australien. Dernæst har han fordybet
sig totalt i sit seneste projekt Infinity, hvilket da også er Devins umiddelbare
fokus, da jeg om eftermiddagen stævner ham i tourbussen.
TID TIL FRED
Da jeg snakkede med dig sidst, var du betydelig mere tungsindig og seriøs
end jeg havde ventet. Du talte om alle livets sorte sider og det dårlige
i mennesket. Ser du lysere på tingene nu?
"Det ved jeg ikke... Spørg mig igen, når interviewet er slut,"
siger Devin i et roligt toneleje. "Jeg har det faktisk rigtig godt. Jeg
har tænkt over de ting, der skal tænkes over, og det har gjort,
at jeg har det storartet med at være i live. Der er ikke tid til at hade
og pengeskuffe, eller stoffer og alkohol, og alle de andre ting der sinker én.
Det eneste der er tid til nu er fred og kærlighed."
Det sidste siges med en slags lettelsens suk. Efter "City"'s desperation
og frustration har manden haft brug for noget fred... "Der er meget selvmedlidenhed
på den plade. Først bildte jeg mig selv ind, at det var desperation
og frustration, men de to ting er i mine øjne resultatet af selvmedlidenhed,
fordi den eneste ansvarlige for at ændre livets udfald er én selv.
Så hvis du er desperat eller hader dig selv er det fordi, du fokuserer
på de forkerte ting her i livet, og det er selvmedlidenhed. Det blev jeg
nødt til at indse for at slippe af med."
På mange punkter er "Biomech" lige så hård tekstmæssigt.
Tag blot et nummer som "Life"...
"Ser du, "City" var den rene selvynk, og "Biomech"
var en speciel plade, fordi den var så deprimeret... Den "røde"
og den "blå" plade. Og mit kommende projekt Infinity bliver
den "hvide" plade." Dette siger Devin uden nogen større
sammenligning med Kieslowskis film triologi "Blå", "Hvid"
og "Rød", selvom det virker meget ligetil. "Infinity er
en stor "hvid" ting. Alt dér er glæde og pragt. Og det
"taler højere" end elendighed og ulykke, men en masse mennesker
har nok problemer med at relatere til plader baseret på glæde. Det
er lettere at tilslutte sig musik, der refærdiggører selvhad og
depression. Når bands udgiver plader med hadefulde og selvmorderiske tekster,
vil der automatisk være mange der sympatiserer og føler, at de
har det sådan. Jeg håber blot, at Infinity med sin glæde vil
få mange folk til at føle sig gladere og sympatisere."
FRA HELVEDE TIL GLÆDE
Faktisk blev grundstenen til Infinty lagt for nogen tid siden med projektet
Hell.
"Da jeg fik ideen til Infinity, var jeg ifærd med at nedbryde mig
selv følelsesmæssigt, så uskyld og renhed var i mine øjne
lig Helvede, deraf Hell."
Så du foretrak det kaos, der kan høres på "City"
fremfor klarhed?
"Det er så meget nemmere at leve med lort, affald, mørke,
pornografi, stoffer og alkohol. Klarhed kræver tålmodighed, kærlighed
og fred, og for at nå dertil skal man give afkald på alt andet.
Også sin identitet. Så da ideerne til Infinity kom, så jeg
på dem som Hell, fordi de virkede så fremmede på mig, men
jo mere jeg dykkede ned i dem, jo mere indså jeg, at man ikke skal skamme
sig over glæde."
At være glad er ikke helt ad Helvede til...
"Nej! Men mange mennesker tror, at det at være skide fuld og skæv
er glæde..."
Men det er en misforståelse, fordi tit og ofte er det jo netop det, der
fører til depressioner.
"Lige præcis. Samfundet fortæller os, at det er en svaghed
at have medfølelse eller elske et andet menneske... eller sig selv. Så
de tilbyder tomme "alternativer" som f.eks. alkohol, stoffer, McDonalds,
Spice Girls, eller andre lignende ting, der ikke gør andet end at få
den enkelte forbruger til at hade sig selv for at konsumere noget som vedkommende
udmærket ved er noget forbandet lort."
BIOLOGISK MUSIK
I fankredse har et af årets mest omdiskuterede emner været Devins
indlæggelse på mentalsygehus efter den Australske turné.
Og manden er da heller ikke sen til at udtale sig og iøvrigt knytte episoden
tæt til hans skabertrang.
"Jeg røg på hospitalet for en "bi-polær" forstyrrelse,
som de kaldte det. I realiteten er jeg manio-depressiv, men som følsom
person tror jeg også, at jeg reagerer stærkere på mine op-
og nedture. Og det var det, der skete med mig. I nogle perioder er jeg virkelig
aggresiv og andre deprim, hvilket S.Y.L. og Ocean Machine er lysende eksempler
på."
Tog det dig lang tid at komme på rette spor igen?
"Det er en livslang lidelse, men jeg har kontrol over det for tiden."
Er du ikke bange for, at den stress du udsætter dig...
"Jeg er ikke bange for en skid," afbryder Devin mig fast. "Jeg
skal bare lære at leve med det! Hvis jeg indretter mit liv efter sygdommen,
har jeg tabt kampen på forhånd."
Og når sygdommen er med til at skabe den musik, som alle dine fans elsker
og værdsætter, er det vel en positiv ting, du kan bruge til noget?
"Afgjort!"
For at holde fast ved navnet Infinity, sigter du så mod at være
glad i al uendelighed?
"Infinity er kaos. Det er yin/yang."
Men et glad kaos?
"Naturen eksisterer på grund af en slags "glad kaos". Den
eneste grund til at træer vokser er, fordi de er forelskede i jorden,
og jorden forelsket i insekterne, som er forelskede i træets blade. Ikke
den vanlige, seksuelle forelskelse, men en slags biologisk afhængighed
af hinanden. Det hele er baseret på kaos. Og selve det, at folk prøver
at finde konstanter i det kaos leder til depressioner, fordi folk vil have svar
på alle mulige spørgsmål som f.eks. hvad meningen er med
livet. Men den eneste mening, der er med livet er, at man er her lige nu og
hér, og at man er del af det. Der er ingen fortid og fremtid. Kun natur
- og det er kaos. Lige så snart man har anerkendt noget som værende
godt, så har man dermed også sagt, at der findes dårligt,
men det er ikke korrekt. Ting er ikke nødvendigvis det ene eller det
andet, de ER blot. Og det er hvad Infinity er for mig. Det er biologisk musik,
der eksisterer i mit hovede, fordi det skal. Det er let at skrive, fordi det
bare er der."
TIL MIDDAG MED DEVIN
Devin spiller derefter et udpluk af råmixet af Infinitys plade, der,
hvis alt går vel, skal se dagens lys i begyndelsen af næste år,
alt imens han iscenesætter og dirigerer den bulderhøje musik med
luftguitar og armfagter.
"Dette er kaos, mand. I mine ører er denne sang lyden af planter
der gror. Når jeg skriver musik, ser jeg først et billede for mig,
som jeg derefter forsøger at male med instrumenterne... Tjek lige det
her," siger Devin pludseligt og spiller de dybe akkorder på luftguitaren.
"Massivt som et jordskælv!" Undertegnede sidder under hele seancen
og stornyder Devins eksklusive solokoncert. På trods af de super heavy
guitarer har Infinitys materiale en positiv, glad overtone pga. alle de forskellige
lyse lydcollager. Jeg glæder mig allerede som et barn til at høre
det færdige produkt!
Så du har vendt teknologien ryggen?
"Absolut," siger Devin uden dermed at mene, at han har kasseret brugen
af f.eks. keyboards. Der menes teknologien som tema. "Det hele er biologisk."
Er det en reaktion imod...
"Det er en reaktion på min menneskelighed," overtager Devin
resolut. "Teknologi er i mine øjne anti-krist. Og det var hvad jeg
prøvede at sige med "City". Teknologi bliver jordens undergang.
Det vil ramme os, mens vi leder efter mennesket. Vi leder efter en form for
fællesskab, og det eneste teknologien bringer os er åndssvagt legetøj,
som vi tror vi ejer, men i virkeligheden lader os manipulere af."
Er Infinity den naturlige udvikling fra "Biomech", som var den naturlige
udvikling fra "City"?
"Ja. Det er blot menneskelig musik nu. Det er ikke mekanisk. Og at være
et menneske er det bedste i hele verden..."
Her afbrydes vores snak, fordi Devin skal til soundtjek. Jeg følger med
og bliver samtidig gearet op til aftenens helt store oplevelse - fremførelsen
af Ocean Machines materiale live. Derefter går vi på pizzeria og
spiser i selskab med Sony/Japan's A&R og en assisterende redaktør
for et af verdens mest betydningsfulde metalmagasiner, japanske Burrn. Begge
har taget den daglange flyrejse kun for dette ene show!
GIVER ALT
Interviewet fortsætter timer senere siddende på hug ved et busstoppested
udenfor The Garage til lyden af forbipasserende busser, øredøvende
politisirener og travle mennesker, der nærmest falder ind over os. Og
selvom tredje og sidste del i triologien, Infinity, er langt fra ligeså
biologisk som de hundelorte, der "pynter" fortovet, er der flest paralleller
at drage imellem "City" og "Biomech". Disse to album blev
skrevet samtidig, så på trods af sangenes forskellige psyke er der
store ligheder. "Detox" fra "City" går hånd
i hånd med "Life" fra "Biomech", det samme gælder
"All Hail The New Flesh" og "Seventh Wave", "Spirituality"
og "The Death Of Music". Og den røde tråd igennem begge
album er hjertesmerte. Tidligere på aftenen jokede Devin med at han allerede
har lavet to soul-plader ("City" og "Biomech"), da det kommer
på tale at et af hans næste projekter vil blive en dance-plade.
Det lyder næsten som om du bløder "Biomech" ud.
"Blodet er hvad der holder kroppen igang. Og hver gang man bløder,
giver man afkald på noget af sin sjæl... Jeg har det bare med at
skære hele stykker af mig selv, når jeg involverer mig selv og skriver
musik."
Vil du prøve at få de stykker tilbage igen?
"Nej. Jeg bliver ved til der ikke er mere tilbage at skære i."
PROJEKT-MANI
Og der skal være rigelig at skære af for at Devin ikke "forsvinder"
inden længe med det tempo han fører. Strapping Young Lad er som
sagt aktuelle med et live-album, der blev til udelukkende, fordi det var "pisse-billigt
at lave. Hvis man lever i nuet, handler man også impulsivt. Og det øjeblik
vi stod i Melbourne, Australien med to udsolgte shows tænkte jeg, at det
ville være genialt. Desuden ville jeg også prøve at udgive
et live-album som heltene i f.eks. Judas Priest."
Selvom det ikke er særlig helteagtigt, er "No Sleep 'Till Bedtime"
blevet til ved hjælp af over-dubs. "Alle gør det, men jeg
indrømmer det bare. Faktisk blev de dele, der skulle over-dub'es, indspillet
"first-take" i studiet, så lidt etik har der været under
tilblivelsen."
Det næste Strapping Young Lad studioalbum er også allerede skrevet.
En del blev efter Devins eget udsagn til under feberhallucinationer i et badekar
på selv samme turné efter et slemt influenzaangreb, hvilket måske
forklarer den noget pudsige arbejdstitel "The Introduction Of Black Food".
"Alt er klar. Det er kun et spørgsmål om at finde tiden til
at indspille det." Men det bliver ikke lige med det samme. Først
skal Infinity udgives, og dernæst har Devin som sagt takket ja til tilbuddet
om at lave et dance-album som noget af det næste. "Jeg kan ikke forestille
mig at det skal tage længere end en uge at lave noget, der er meget bedre
end det der allerede er på markedet."
Det har endog været på tale, at Devin igen skal finde sammen med
Ginger fra The Wildhearts og lave et-eller-andet. For slet ikke at nævne
at Devin og Rhys Fulber (ex. Front Line Assembly) sammen vil medvirke til et
Skinny Puppy remix-album, hvor bl.a. Tool, Steve Albini og Trent Reznor også
bidrager. Jo, der er nok at hive fat i. Og hvis ikke lige det drejer sig om
musikken, så koncentrerer Devin sig om sit Hevy Devy pladeselskab. "Jeg
har udelukkende i tankerne at udgive mine egne ting på Hevy Devy Rec.
Jeg har ikke noget behov for at udgive andre folks musik. Det er kun for at
ingen andre skal fortælle mig, hvad jeg kan tillade mig."
Det er dog kun en halv sandhed, fordi S.Y.L.'s guitarist, Jed, og bassist, Byron,
har arbejdet sammen i sideprojektet Zimmer's Hole, der også er blevet
udgivet på Hevy Devy. Og nu vi er ved Jed og Byron, så har de begge
del i industrial-bandet Unit:187, der også udgøres af S.Y.L.'s
keyboarder John Morgan. Unit:187 arbejder for tiden på nyt materiale som
opfølger på det eminente "Loaded"-album. Jed vil tilmed
snart indspille sammen med Zimmer's Holes trommeslager Steve Wheeler under banneren
Tenet med hjælp af Greg Christian fra Testament. Rygtet siger også
at Jed blev tilbudt at overtage i Machine Head efter Logans afgang, men han
takkede heldigvis nej.
Puha, man skal holde sig varm for ikke at tabe pusten halvvejs i forsøget
på at holde trit med disse stressomaner... Og så har jeg sgu sikkert
ikke engang halvdelen af det hele med her, men en af de næste store opgaver
for S.Y.L. fans vil unægtelig blive at få fingre i et eksemplar
af den meget begrænsede japanske udgave af "No Sleep...", der
udkommer med en tegneserie lavet af Devin, plus en helt speciel t-shirt, 3 demo-trax
indspillet under "City"-optagelserne og et nummer fra G.U.N.T. projektet.
Alt sammen som bonus til en CD!
Så alt tyder på at der bliver rigelig at snakke om næste og
fjerde gang jeg hiver fat i Devin og lægger beslag på hans kostbare
tid!
(Grønkjær)
|
||||