www.futhermocker.dk

() Tilbage i 1990 var jeg sat op til at skulle lave mit første interview med Glenn Danzig i forbindelse med Danzigs koncert i Pumpehuset. Jeg havde meget svært ved helt at komme mig over skuffelsen ved at min tid til et møde ansigt til ansigt med Glenn konstant blev rykket - lige indtil han selv meldte ud, at det nu var for sent. Set i bakspejlet er jeg faktisk lidt glad for, at jeg ikke mødte Evil Elvis allerede dengang. Manden har et vist ry for at bytte om på den vanlige offer/slagter-rollefordeling journalist og interviewemne imellem. Ingen tvivl om at Glenn i 1990 ville have moret sig kosteligt over at ofre lille mig til afguderne.

() Det var da heller ikke uden en god portion sommerfugle i maven, at jeg her mange år senere tog telefonen og fik Glenn i røret. De første par sekunder skulle han lige måle mig af, men efter lidt sniksnak om Europas meget våde ”indian summer”, viste Glenn sig faktisk at være overraskende, ja næsten chokerende, lattermild, åben, forstående og imødekommende.

() Glenns stemme udvikler sig hurtigt fra en dyb, fjendtlig brummen til et helt almindeligt toneleje, og jeg fornemmer ligefrem et lettelsen suk, da han går i gang med at fortælle om tiden op til udgivelsen af det aktuelle album ”Circle Of Snakes”, Danzigs 8. i rækken.

! Normalt går der 2 år imellem skiverne, lige med undtagelse af 5’eren og 6’eren, hvor der blev brugt meget tid på juridiske anliggender. Nu er vi tilbage på rette spor, så vi får se, hvad der sker med 9’eren.

() Glenn griner venligt. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske var det i virkeligheden et sarkastisk grin... Jeg er stadig lidt målløs over at Glenn ikke viser sig at være den journalistspisende brøleabe, jeg havde frygtet.

? Så der var ingen problemer forbundet med ”Circle Of Snakes”.

! Nope. Denne her var en nem en af slagsen, fordi den ikke er en del af den 7 album lange cyklus, jeg startede med det 1. Danzig album. Jeg kunne slappe lidt mere af og koncentrere mig om sangskrivningen.

? I hvilken retning har Danzig udviklet sig.

! For hvert album er jeg blevet en bedre sangskriver, i hvert fald hvad teksterne angår. De har nået et meget højere niveau. Desuden bruger vi mange flere musikalske virkemidler. Vi stemmer guitarerne længere ned nu, og denne gang bruger vi dobbelte stortrommer, hvilket jeg altid har ønsket at bruge.

() Det er 2. gang i Danzigs karriere, at bandet skifter hele besætningen, foruden Glenn selv, fra et album til det næste. Joey Castillo overtog trommerne efter bandets allerførste trommeslager Chuck Biscuits for 10 år siden. Joey valgte at forlade Danzig for 2 år siden til fordel for Queens Of The Stone Age.

! Joey og jeg havde spillet sammen længe, og inden han smuttede, havde han allerede snakket om at han måske ville søge andre græsgange. Det var helt fint med mig. Han var en god trommeslager, og vi har haft meget sjov sammen. Der er intet ondt blod dér. Efter ”I Luciferi” turneen spurgte jeg Tommy Victor, hvad han gik og lavede. Han fortalte, at han stadig havde travlt med Prong, men at han var frisk på at spille på ”Circle Of Snakes”. Vi har holdt kontakten ved lige siden han trådte til som guitarist på ”Blackacidevil”-turneen tilbage i 1996. Tommy er en rigtig dygtig guitarist, og personligt synes jeg, han leverer noget af sit bedste guitarspil på ”Circle...”. Tommy er en meget original guitarist, og han skrev så mange klassiske riffs med Prong, at metal bands har tyvstjålet hele riffs fra ham og Prong lige siden.

? Hvorfor gik den 1. Danzig line-up i opløsning i sin tid. Havde det noget med bruddet fra jeres daværende pladeselskab at gøre.

! Nej. Den line-up var allerede et overstået kapitel, da Danzig skulle frigøres af kontrakten med American. Det var meget ustabilt. Chuck forsøgte faktisk at begå selvmord under en turne vi var på med Metallica, inden vi indspillede 4’eren. Hver aften skulle vi have afklaring på om Chuck følte sig i stand til at spille. Det var derfor Joey tog over og turnerede med os på 4’eren. Eerie Von og John Christ var stadig med på daværende tidspunkt, men jeg havde allerede planlagt at sadle helt om, så jeg lod John vide, at det næste album ville blive med en anden guitarist end ham.

() Jeg hører til den del af menneskeracen, der køber og ønsker sig bøger konstant, fordi jeg elsker bøger... Problemet er bare, at jeg aldrig har tid til at læse dem. I hvert fald ikke så meget tid, som jeg godt kunne tænke mig. Men for 1 års tid siden erhvervede jeg mig Johnny Cashs selvbiografi ”Cash” og læste den næsten fra ende til anden på en flyvetur hjem fra USA. Det er meget længe siden en bog har opslugt mig så voldsomt. Magen til liv, som dét Cash gennemlevede, findes ikke. Elvis og Hank Williams prøvede også lidt af hvert. Og Lemmy gør det stadig. MEN Johnny Cash var hele møllen igennem. Som lille bondeknægt med huller på knæerne oplevede han sin elskede bror på det nærmeste blive kappet i to halve i en arbejdsulykke. Nogle år efter skabte Cash sig en karriere som musiker og kæmpe røvhul. Der findes ikke et stof eller medikament, som han ikke eksperimenterede med... Lige indtil han blev gift og fandt Gud... Og flyttede til Jamaica... Et fantastisk liv, beskrevet i en fantastisk bog, proppet med sjove og utrolige anekdoter... Bredden af Johnny Cashs bekendtskabskreds illustreres fint ved, at Glenn Danzig skrev et par numre til ham.

! Pludselig en dag i 1993 blev jeg ringet op og spurgt, om jeg havde lyst til at skrive en sang til Johnny Cash. Selvfølgelig! Den originale mand i sort! Det var en ære. Det tog mig omkring 20 minutter at skrive ”Thirteen”, der er min opfattelse af Cash og hans karriere. Derefter tog jeg faktisk ned til ham på hans gård i Tennessee for at lære ham sangen. Han viste sig at være en rigtig rar mand. Under indspilningen af ”Danzig 4” skrev jeg også ”Come To Silver” til Cash, og han dukkede op i studiet, hvor jeg spillede den for ham. Han syntes virkelig godt om sangen, men kort efter opstod der uoverensstemmelser imellem mit pladeselskab og mig, så jeg besluttede at holde fast i sangen.

() Danzigs daværende pladeselskab var American Recordings, der var ejet af Rick Rubin, som pustede nyt liv i Johnny Cashs karriere med serien af ”American”-produktioner. Cashs version af Danzigs ”Thirteen” finder man på det 1. af ”American Recordings”-skiverne.

? Var det Rick, der satte dig i forbindelse med Cash.

! Jep, men der var ret mange sangskrivere på tale. Det morsomme var, at et par af Cashs nevøer var Danzig fans, hvilket jeg tror var en stor årsag til at valget faldt på mig. Jeg er vokset op med Cashs musik, så jeg var helt målløs, da jeg blev ringet op.

? Vidste Cash, at du har et ømt punkt for Satan. Jeg mener, han var jo meget troende på sine ældre dage.

! Om de lige præcis brugte ordet Satan, ved jeg ikke, men jeg er temmelig sikker på, at han havde fået at vide, at jeg synger om livets mørke side. Og mon ikke bare han har reageret med et: ”Og hva’ så? Det samme gør jeg”. Selvom det er fra en noget anden vinkel. Har man læst hans selvbiografi, vil man også vide, at han gennemgik perioder af sit liv, hvor han var helt fra forstanden og langt fra nogen engel. Jeg tror heller ikke vores forskellige syn på livet, påvirkede ham, for det lå ikke til ham at fordømme folk. Efter vores møde, læste jeg nogle interviews, hvor han blev spurgt om mødet med mig, og det jeg repræsenterer. Han fejede bare spørgsmålene væk med: ”Det kender jeg intet til. Jeg mødte ham og han var flink, og han skrev mig en rigtig god sang.” Han bed ikke på krogen, og han var meget ydmyg. Efter at have mødt ham og siddet og sunget med ham, kan jeg desuden skrive under på, at han havde en af de mest utrolige stemmer. Den fyldte hele rummet.

? Hvorfor valgte du selv at indspille ”Thirteen” på ”6:66 – Satan’s Child”.

! Johnny gjorde sangen til sin egen, og på en facon som var lidt anderledes, end hvad jeg havde forestillet mig, da jeg skrev den. Joey og vores daværende guitarist Lazie var ret vilde efter at prøve kræfter med sangen, så jeg indvilgede. Vi bestræbte os på at gøre den lidt mere sørgmodig og mindre nedbarberet end Cashs fortolkning. Jeg har faktisk et DAT bånd liggende et eller andet sted, hvor Cash og jeg synger sangen sammen i Rick Rubins stue.

() Meget mere klassisk bliver det sgu da ikke?! Men det stopper ikke her. 7 år forinden skrev Glenn sågar ”Life Fades Away” til Roy Orbison.

! Det var også igennem Rick. Han ringede til mig og fortalte, at han pønsede på at skrive kontrakt med Roy Orbison, hvorefter han spurgte om jeg vidste, hvem Roy var? ”Ja, da. Han skriver nogle af de mest deprimerende sange i hele verden!” Rick var nysgerrig for at høre, om jeg ville skrive en sang til Roy til ”Less Than Zero”-soundtracket. Situationen med Orbison var den samme som med Cash. Jeg skulle også lære Roy melodierne og teksten.

? Var han nabo til Cash i Tennessee på det tidspunkt.

! Det tror jeg ikke. Jeg mødte ham i hvert fald i Malibu, hvor han og familien havde et hus lige ned til stranden. På daværende tidspunkt var mange bands, bl.a. Metallica, begyndt at spille coverversioner af mine sange, så jeg var ved at blive anerkendt som sangskriver... ved et tilfælde.

() Glenn griner højlydt.

? Hvilke andre kunstnere end Cash og Orbison har du skrevet sange til.

! Normalt laver folk coverversioner af mine sange. Det er kun yderst sjældent jeg skriver numre til andre kunstnere. Jeg bliver spurgt med jævne mellemrum, men med mindre jeg virkelig er fan af dem, der spørger, takker jeg som regel nej. Og jeg vil ikke fortælle dig hvem det måtte være, for det ville være billigt. Men omvendt er der da kunstnere, som jeg godt ville skrive en sang til, hvis jeg fik tilbudet. Jeg kan afsløre, at Ozzy står på den liste. Jeg vil dog insistere på at skrive noget rigtig Sabbathy og mørkt til ham, hvilket han formentlig ikke ville bryde sig om. Han ville sikkert håbe på, at jeg skrev ham en popsang...

() Glenn griner dæmonisk. Oh, hvilken guddommelige alliance!

? Eftersom variationen i dit sangmateriale er vokset meget igennem årene er jeg nysgerrig for at høre, hvordan dine sange bliver til, og om det er anderledes fra tidligere.

! Jeg skriver mine sange på samme måde, eller måder om du vil. Enten bliver de til i min bil, imens jeg kører lynhurtigt og banker løs på rattet, eller ved klaveret, eller med en guitar i hånden, eller med et trommebeat eller en melodi i hovedet, eller måske kun et brudstykke af en tekst. Nogle gange dukker en sangtitel pludselig op i hovedet på mig, og så bliver resten til rundt om titlen. Sådan har det altid været.

? Er der nogle nyere bands, du virkelig føler har en fremtid for sig.

! Hmmm... Det er svært. Jeg synes ofte man støder på lovende bands, som kort efter udgiver noget værre ragelse, så nej, det har jeg svært ved at udtale mig om.

() En lidt mystisk udtalelse fra en herre, der bryster sig af at håndplukke bands sin egen turnerende Blackest Of The Black-festival, der i år har Mayhem, Devildriver, Death Angel og Eyes Of Fire på programmet. Det største ”trækplaster” på årets Blackest Of The Black er unægtelig, at Doyle fra Danzigs oprindelige band The Misfits gæsteoptræder.

! Vi har holdt kontakten ved lige, og snakket om denne genkomst i et par år. En eller anden dag, hvor Doyle fortalte mig om sit eget band Gorgeous Frankenstein, og hvad han ellers gik og rodede med, besluttede vi os bare at optræde sammen igen. Vi får se, hvordan det går. Han har spillet en Gorgeous Frankenstein demo for mig og spurgt om jeg vil producere albummet, så det er også en mulighed.

() Danzig afslører desuden at han har gang i et utal af andre projekter for de næste par år. Disse og meget mere kan du læse om i nummer 24 af NRG (ude i oktober).

() Nu er der bare tilbage at håbe, at Danmark eller i det mindste Sverige vil være en del af Danzigs kommende turneplaner.

(Grønkjær)